– Den sande avis

Der er ingen rumvæsner, i hvert fald ikke i her.

1 min read

Lydafspiller

Her kan du høre artiklen læst op af en af vores journalister.

00:00 / 66:66

Ole Henningsen, medlem af SUFOI (Skandinavisk UFO Information) kan med 60 år i feltet konstatere, at aliens ikke har været på jorden.

Man kan næsten altid forklare UFOer med naturlige årsager. Nogle gange kan det være en video med et skarpt lys i himlen eller noget skinnende, der flyver gennem luften. Det er tit bare planeter, man kan se på himlen, eller en glimtende sten, som blev skudt op af en bil. Faktisk skyldes ca. en tredjedel af danske UFO-observationer forskellige former for varmluftballoner.

SUFOI har i de sidste 60 år samlet videoer, billeder og beretninger fra folk overalt i Skandinavien. De er kommet op på 15.000 observationer, hvor ingen af dem har peget mod rumvæsner. I SUFOI har de også fået over 1.000 videoer med UFOer, og Ole Henningsen har selv set omkring 750 af dem. Ole forklarer, at man nu til dags har nok redskaber til at opklare næsten alle UFO-observationer. På SUFOI hjemmesiden kan folk skrive deres UFO-observation ind med billeder og videoer. Derfor kan SUFOI finde ud af tid og sted på hændelsen, og ved hjælp af programmer som DMI, Google-earth og Flightradar24.com kan de oftest se præcist, hvad der forårsager UFOen.

Ole Henningsen startede med at interessere sig for UFOer i 1959, da han dengang troede på, at ting fra rummet kom til jorden. Han har senere hen fundet ud af, at rumvæsner fra Mars ikke bare er usandsynligt, men også umuligt. Ole forklarer,, at man dengang ikke vidste nok om rummet til at vide, at liv som vi kender det på andre planeter er umuligt, og de planeter, hvor det er muligt, er alt for langt væk. Samtidigt har han kunnet opklare langt de fleste UFO observationer med naturlige årsager, og dem han har siddet fast ved, har næsten altid været grundet mangel på oplysninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © All rights reserved. | Newsphere by AF themes.